Fortællingens frirum

Af Lene Andersen

Artiklen er udkommet i antologien "På sporet af den tabte tid. Tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund." Redigeret af Kim Furdal og udgivet af Museum Sønderjylland, ISL - Lokalhistorie, 2012.

Artiklen udforsker, hvilken kritik af det moderne liv der knytter sig til den fornyede interesse for historiefortælling, og hvad det er for oplevelser, fortællerne søger hen imod. Tid og rum er to væsentlige omdrejningspunkter. Fortællerne henter inspiration fra tidligere tider, hvor de mener historiefortælling havde en central betydning. Også rummet tillægges betydning på flere måder. I modsætning til mange af de andre kommunikationsformer, mennesket betjener sig af i dag, indebærer mundtlig historiefortælling, at de involverede befinder sig i det samme fysiske rum. Det talte og hørte ord bliver samlingspunkt. Via de billeder, som ordene igangsætter, bevæger tilhørerne sig på en fantasirejse ind i fortællingens rum. De giver slip i kroppen og oplever nogle andre rum, tilstande og erkendelsesveje end dem, de ellers møder i hverdagen i det moderne samfund.

Om Lene Andersen