Om billedarkivet

Hvad rummer billedarkivet?

Dansk Folkemindesamling rummer nogle af landets ældste og fineste folkelivsbilleder. Den ældste samling stammer fra 1895, hvor fotografen Peter Olsen fra Hadsten rejste rundt med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og portrætterede hans visesangere og eventyrfortællere i dagligtøj og med deres redskaber i hånden. Dermed blev serien samtidig et enestående vidnesbyrd om, hvordan almindelige mennesker så ud, når de ikke var hos fotografen (billednr. 1-116).
 
Fra nogenlunde samme tid stammer husmanden og tusindkunstneren Lars Peter Knudsens billeder af landsbyfolk i Hvetbo herred i Vendsyssel, bl.a. et fra 1892 af fotografens mor "lagt på strå" (bnr. 10142-10184).
 
Lige så enestående som de to foregående samlinger er forfatteren og amatørfotografen Johan Miskows sigøjnerbilleder fra 1900-tallets første årtier (bnr. 3850-3914).
 
I 1920'erne indgik endnu tre vigtige samlinger: træhandler Niels Sørensens folkelivsbilleder fra Salling og Fur (bnr. 374-499), kunstfotografen og forlæggeren I.C. Stochholms Typer og Folkelivsbilleder (bnr. 3941-4146, og tegneren og forfatteren Achton Friis' fotografier til De Danskes Øer, i 1930’erne suppleret med fotografierne til De Jyders Land og Danmarks Store Øer – i alt hen ved tre tusind negativer (bnr. 5808-8093).

Folkemindesamlingen var lige fra starten opmærksom på fotografiet som dokumentationsform: "Vi bør gemme hele dagliglivets verden i billeder," skrev forstanderen Axel Olrik i 1908, men det var dog mest de "jordfaste folkeminder", der blev fotograferet: helligkilder, kæmpesten, kludetræer, majbænke, osv. Sjældne undtagelser fra denne regel er fotografierne fra nogenlunde samme tid af et lollandsk fastelavnsoptog med "Bakkus på tønden", af det sidste læs med "høstkvinden" fra Als, eller af dans om juletræet i et borgerligt københavnsk hjem (hhv. bnr. 2053, 1054 og 984).
 
Den første egentlige billedreportage stammer fra 1938, hvor gårdejer Harald Jensen fotograferede "sommer-i-by-optoget" i Fanefjord på Møen - oven i købet i farver (bnr. 02071-02114). Museumsmanden H.P. Hansen, der portrætterede flere af de "kloge folk" i Vestjylland, tog derimod ikke et eneste billede af disses magiske ritualer. Deres "signen og manen" blev først fotografisk dokumenteret i 1960 med kloge koner fra Sjælland og Fyn (bnr. 04921-04970). På samme måde har samlingen også først i anden halvdel af 1900-tallet fået reportager og øjebliksfotografier af historiefortælling, visesang, legesituationer og traditionel dans, for blot at nævne nogle eksempler.

I sin nuværende skikkelse er billedarkivet af relativ sen dato. Det blev oprettet i 1960 for at sikre en bedre opbevaring af det eksisterende billedmateriale. Fotografier og negativer, postkort og reproduktioner, malerier og tegninger, papirklip og folkelige træsnit blev udskilt af håndskriftsarkivet. Dog blev størstedelen af de store topografiske postkort liggende på deres oprindelige plads. Selv om billedarkivet i princippet kan rumme al slags billedmateriale, har man også efter dets oprettelse ladet hele billedsamlinger indgå i håndskriftarkiver, fx for at undgå en opsplitning af materialet.
 
Andre samlinger er på vej ind i systemet. Det gælder for et af institutionens klenodier: de 350 sjældne, folkelige etbladstryk erhvervet fra skuespilleren Jørgen Føns, hvortil findes en særlig registrant. Og det gælder de 3000 fotografier skænket af forfatteren Mads Lidegaard med danske sagnsten, kilder og træer, som indtil videre henligger uregistreret.

Basens 11.500 numre er således langt fra udtryk for alt, hvad Dansk Folkemindesamling rummer af billedmateriale, men for de ældre fotosamlingers vedkommende er den dog nogenlunde komplet (jf. indførelsen ved Gustav Henningsen i tidsskriftet Folk og kultur 1990, s. 21-67, hvor en del af de her omtalte fotos også er gengivet).

Kommentarer og kritik modtages gerne på e-mail: dafos@kb.dk