Vejledning
Besøg læsesalen
Direkte fra gaden har du adgang til Dansk Folkemindesamlings læsesal, hvor du kan blive vejledt af den vagthavende arkivar.
Adgang til arkiv og bibliotek
På læsesalen findes et mindre håndbibliotek. Hovedparten af bøgerne opbevares i magasinerne, men vi henter dem gerne frem.
Slå op i databasen over bibliotekssamlingen »
Fra læsesalens computere er det ligeledes muligt at søge i digitale databaser over håndskriftsarkivet, lydarkivet, billedarkivet, diskoteket [en samling af grammofonplader og andre udgivne lydoptagelser] samt specialsamlinger med skillingsviser og børnetraditioner. Du har adgang til databaserne online - med undtagelser af databaserne over lydarkivet og diskoteket.
Slå op i databaser over håndskriftsarkivet, billedarkivet eller specialsamlingerne »
Ring eller skriv gerne i forvejen
Du kan spare tid ved hjemmefra at have søgt i online databaserne over samlingerne. Når du har fundet det ønskede materiale, så notér arkivsignaturen og titlen ned. Det skal arkivaren bruge til at finde materialet i magasinerne.
Det kan tage lidt tid at finde frem til det materiale, du ønsker på læsesalen. Derfor er det altid en god idé at ringe eller skrive i forvejen.
Vi hjælper gerne med søgningen
Arkivaren hjælper gerne gæster med søgning gennem de nødvendige registraturer og kartoteker, men du må selv finde frem til de relevante papirer i de samlinger, der hentes op fra arkivkælderen.
Specialviden
Visse faglige forespørgsler kan kræve en specialviden, som læsesalsvagten ikke er i besiddelse af. Ved sådanne henvendelser kan det være en fordel at kontakte Dansk Folkemindesamling inden besøget på læsesalen (33 13 58 00 eller dfs-mail@kb.dk).
Stil et fagligt spørgsmål
Hvis du sidder med en faglig problemstilling eller spørgsmål, stiller vi gerne vores ekspertise til rådighed. Men henvend dig først på folkebiblioteket, som kan besvare de fleste spørgsmål. Det er Folkemindesamlingens opgave at svare på problemstillinger inden for vores felt, som folkebibliotekerne ikke kan finde svar på.
I nogle tilfælde vil vi kunne pege på noget arkivmateriale, hvor det måske vil være muligt at finde svar på problemstillingen. Men du må selv gennemgå materialet for at finde frem til de ønskede oplysninger.
Vi har af ressourcemæssige årsager begrænset tid til rådighed til at besvare forespørgsler.
Stil et fagligt spørgsmål »
Åbningstider
Tirsdag-fredag kl. 10-15.
Mandag lukket for ekspedition og læsesal.
Ud over almindelig åbningstid er der mulighed for at lave individuelle aftaler, hvis man har brug for at benytte materiale på læsesalen uden for åbningstiden. Kontakt vagthavende arkivar på 33 13 58 00.
Lukkedage
Dansk Folkemindesamling holder lukket Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, 24. december, 1. og 2. Juledag og 31. december. Desuden holdes lukket lørdag–mandag hele året rundt.
|