Fejring
Indhold
Fejring af påske
Påsken er den ældste kristne fest. Men påsken blev også fejret før Jesu tid af jøderne. De fejrede med påsken israelitternes udfrielse af Egypten beskrevet i Bibelens 2. Mosebog. Jesu død og opstandelse skete netop under den jødiske påskefest. Påskens helligdage er efterfølgende kommet til at fremstå som en markering af begivenhederne i Jesu lidelseshistorie.
Tidspunktet for påsken
Påsken er en af de højtider, der ikke falder ens fra år til år. Efter den gregorianske kalenderregel indtræffer påsken på første søndag efter første fuldmåne og efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken kan indtræffe mellem 22. marts og 25. april.
Kirkens mindefest
Selve påskeugen begynder Palmesøndag, som var den dag, Jesus red ind i Jerusalem på et æsel og blev modtaget med glædesråb af folkeskarer, der strøede palmegrene på hans vej (deraf dagens navn). Betegnelsen Skærtorsdag henviser formentlig til, at Jesus denne dag vaskede disciplenes fødder (skær = ren). Det var ligeledes den dag, hvor Jesus om aftenen spiste sit sidste måltid sam-men med disciplene, og hvor han om brødet og vinen udtalte, at det var hans legeme og blod. I den kristne kirke fejrer man derfor nadverens indstiftelse på denne dag.
 | | ”Indtoget i Jerusalem” på Lemvig Kirkes altertavle malet af Bodil Kaalund i 1977. | |
Langfredag led Jesus døden på korset, hvorefter han om aftenen lagdes i graven. Følger man de danske flagregler, skal Dannebrog denne dag være på halv stang. Søndag morgen, Påskedag, blev Jesu grav fundet tom, hvorfor man i kristne lande denne dag mindes Jesu opstandelse.
For den danske folkekirke er påsken, nu som før, kristendommens vigtigste fest, men folkeligt er påsken blevet afløst af julen som den fest, der markeres stærkest. I Danmark ”holder vi jul” og ”fejrer jul”, men stort set ingen spørger hinanden, hvor påsken skal holdes eller fejres. Der bliver snare-re spurgt: ”Hvor skal I hen i påsken”?
Helligdagslovningen
Det hellige indhold i påsken er gledet i baggrunden, så Langfredag ikke længere er den stille dag, hvor tankerne blev helliget mindet om Jesus og hvor alt derfor tidligere var lukket. Nu til dags kan man overalt gå i teatret eller til koncert denne dag.
En medvirkende årsag hertil er helligdagslovgivningen, der gennem de seneste 300 år langsomt er blevet mildnet. I 1700- og 1800-tallet var maskerader, baller, skuespil og dens slags forbudt på helligdage. I 1900-tallet var offentlige forlystelser stadig forbudt bl.a. Skærtorsdag, Langfredag og Påskedag. Ved en modernisering af loven i 1963 ophævedes forbuddet for Skærtorsdags vedkommende, hvor det blev muligt fx at gå biografen efter kl. 14. Først med endnu en lovændring i 1991 er det blevet tilladt på alle helligdage, herunder påskens.
Forår og fridage
Påskens religiøse element er stort set forsvundet til fordel for en markering af forårets komme. Vi pynter op med forårsfarver og symboler på forår og nyt liv. Og frem for alt holder vi ferie og lader op efter en lang vinter. Vi bruger helligdagene til at mødes med familie og venner, spise god mad, gøre bilen forårsklar, arbejde i haven, gå i Zoo med børnene, tage i sommerhuset eller rejse udenlands.
Når vi indtager påskefrokosten kan det være med familien, men det kan lige så vel være med venner og bekendte. Det bliver ikke - som i julen – næsten betragtet som givet at man skal være sammen med familien, og slet ikke i flere dage, som det kan være omkring jul.
Påskens mad
Påskens mad har mildest talt også forandret sig fra tidligere tiders skik. Da spiste man Skærtorsdag søbekål eller kålsuppe kogt på flæsk eller fårekød med syv eller ni slags kål i. Især grønkål kan overvintre i Danmark, men kunne man ikke skaffe ni slags kål, måtte man spæde med andet slags grønt. Man spiste kålsuppen for helbredets skyld. Det var et nærende måltid, hvor man sikrede sig sundhed i det kommende år. For os i dag virker kålsuppe måske ikke så festligt, men det har været noget særligt at flotte sig med mange slags kål. 7 og 9 er i den folkelige overtro kendt som magiske tal.
Langfredag stod den på byg- eller rugmelsgrød efterfulgt af lørdagens ”skidne æg” (hårdkogte æg i sennepssovs). Fra gammel tid har lørdag været benævnt Skidenlørdag, fordi man denne dag fjerne-de skidt og snavs, gjorde rent og vaskede, så det er sandsynligvis derfra retten ”skidne æg” har sit navn.
Selv om den oprindelige fastetid på 40 dage før påsken blev afskaffet med Reformationen, opretholdt man efter 1536 et madmæssigt mådehold, som har eksisteret helt op til midten af det 20. århundrede. En spartansk kost var med til at understrege de første påskedages alvor. De mere festlige måltider med bl.a. æg begyndte Påskelørdag.
 | | Gul og grøn er de gennemgående farver på et påskebord anno 2004. Fra en udstilling på Greve Museum. | |
På mange af nutidens påskeborde er det ikke just mådehold, der er fremherskende. Tværtimod bruges påskefridagene ofte ved frokostborde med rigeligt af både vådt og tørt. Den traditionelle påskespise, æg, indgår dog stadig ofte som en del af påskefrokostens indhold, ligesom et andet af påskens symboler, lammet, spises i en del hjem i løbet af påskedagene.
Ligesom maden er en vægtig del af julens indhold, er mad og drikke også blevet et gennemgående element i den måde, vi bruger påskedagene på. Som ved juletid fremstilles der også i forbindelse med påske særlige øl, der kan erhverves fra og med P-dag.
|
