¨
spacer spacer spacer spacer spacer
top Udskriv siden

En eventyrfortæller

Man skal smede, mens jernet er varmt

- Om en moderne og gammeldags mand fra Vestjylland

Af Christian Ringskou

 

Artiklen er udkommet i Hardsyssel Årbog 2008, s. 31-42

Christian Ringskou: Man skal smede, mens jernet er varmtResumé af artiklen

Ejendomshandleren Thygge Pedersen (1848-1929) startede sit liv som smed på en fattig hedeegn, hvor livet levedes meget gammeldags. Men han så, at der var penge at tjene for dem, der havde blik for udstykning og stationsbyudvikling, og han endte sit lange liv som velhaver.
I 1874 fortalte Thygge Pedersen en række folkeeventyr til Evald Tang Kristensen. Eventyrene tegner konturerne af en mand, der ikke var meget påvirket af den moderne borgerlige verden, der var rammen om hedeudstykning og ejendomsspekulation. Handlekraftige helte, grovkornet spot mod præster og meget bramfrie, nogen gange ligefrem ulækre fortællinger dominerer. Flere kilder peger i øvrigt på, at Pedersen bevarede disse træk og tilbøjeligheder livet igennem.
Men modsætningsforholdet mellem Thygge Pedersen som en repræsentant for en ny udvikling og Thygge Pedersen som en mand af den gamle verden er kun tilsyneladende. Pedersens handlekraftige eventyrhelte viser, at landbokulturen ikke var så passiv, som man har ment. Det var en del af den gamle mentalitet at prøve sin lykke, så da mulighederne for at tjene penge opstod, behøvede Pedersen ikke at bryde med sin almueidentitet for at gribe chancen. Meget tyder på, at Pedersen kunne bevæge sig meget langt i sin levetid uden at foretage noget brud med sin baggrund på den øde hede. 

Om forfatteren

Christian Ringskou var i 2006-07 tilknyttet Dansk Folkemindesamling som voluntør, mens han skrev speciale ved Historie på Københavns Universitet. Dette speciale, der i høj grad bygger på kilder fra Dansk Folkemindesamling, har dannet baggrund for artiklen i Hardsyssel Årbog.

Læs hele artiklen

Christian Ringskous artikel om smeden Thyge Pedersens fortællinger kan læses i sin fulde længde i Hardsyssel Årbog 2008, s. 31-42. Årbogen kan læses på Dansk Folkemindesamlings læsesal. Men du kan også bestille årbogen gennem dit lokale folkebibliotek.

 

Til Toppen
spacer spacer spacer