Folkevisearkiv
Ballader og et folkemusikarkiv
Af Lene Halskov Hansen
Artiklen er udkommet i Folk og Kultur, 2008
Resumé
Artiklen tager afsæt i Thorkild Knudsens artikel, “Arbejdsvise og dansevise” fra 1962. Efter et besøg på Færøerne gør Thorkild Knudsen sig nogle tanker om hvorledes færøske, og måske også danske ballader, kan ændre form alt efter om de synges til kædedans eller under stillesiddende arbejde. Thorkild Knudsen (1925-2007) var arkivar ved Dansk Folkemindesamling og senere leder af dennes afdeling, Folkemusikhuset i Hogager.
“Ballader og et folkemusikarkiv”, handler om hvorledes Thorkild Knudsen gik videre med idéen om balladens foranderlige form i både teori og praksis. Dels standardiserede han i 1976 melodierne i Danmarks gamle Folkeviser så balladernes former er let genkendelige og lette at sammenligne. Dels oprettede han, sammen med Anelise Knudsen, Folkemusikhuset i Hogager i 1971 med det kulturpolitiske formål at “genoplive den historiske og fremme den aktuelle musikalske folkekultur”. Artiklen ser nærmere på Folkemusikhusets kulturpolitiske virke og dets positive og negative virkninger i det fremvoksende folkemusikmiljø i 1970’erne.
Til sidst giver artiklen et indblik i Folkemusikhusets lyd- og videoarkiv som rummer optagelser med især traditionelle sangere, spillemænd og dansere der kanvære af interesse for både forskere, udøvere og undervisere. Arkivet befinder sig i dag på Spillemandsmuseet i Rebild, www.roldskovmuseerne.dk.
Mere om Lene Halskov Hansen
Lene Halskov Hansen er forsker ved Dansk Folkemindesamling, hvor hun arbejder på et forskningsprojekt om ballader og kædedans i Danmark.
Læs mere om Lene Halskov Hansens forskningsprojekt og se en oversigt over, hvad hun har udgivet »
|