Ungdomshuset

Resultaterne af to forskningsprojekter ved Dansk Folkemindesamling bliver nu fremlagt i tre artikler i bogen:

"Kampen om Ungdomshuset. Studier i et oprør.København", redigeret af René Karpantschof og Martin Lindblom. Frydenlund og Monsun, 2009. 352 sider. Pris: 299 kr. ISBN 978-87-7887-781-9.

Resuméer af artiklerne

Ulrik S. Kohl: Glødende mobiler. Sms-slaget om Ungdomshuset

Sms er en teknologisk nyskabelse, der har ændret på, hvordan mange mennesker omgås, og som har skabt et nyt fænomen i det danske samfund; nemlig kæde-sms. Kæde-sms er blevet et redskab for grupper, der ønsker at skabe eller forandre fællesskaber og for sociale bevægelser, der vil mobilisere til protest. Én af disse bevægelser er Ungdomshusbevægelsen, der opstod omkring rydningen af et omstridt selvstyrende kulturhus på Jagtvej i København i 2007. Nogle dage kunne op til 40 forskellige kædesms'er være i omløb blandt deltagerne i protesterne. Dette indviklede væv af kædebeskeder spredt gennem mobiltelefoner kan fortælle om, hvordan roller og relationer bliver konstrueret, og om hvordan solidaritet og indbyrdes magtforhold bliver forhandlet. Interessant nok danner strømmen af samtidige kæde-sms'er, der forholder sig til hinanden, ramme om diskussioner og beslutninger ved en form for "folkeafstemning over sms".

Tina Wilchen Christensen: Den ensrettede mangfoldighed. Identitet og 'fortælling' i Ungdomshusbevægelsen

Kapitlet omhandler den kollektive identitet - den fælles opfattelse af, hvem 'vi' er, og hvad det er, 'vi' kæmper for - som er noget helt centralt for enhver social bevægelse. Det gælder også den bevægelse, der opstod i forbindelse med kampen om Ungdomshuset 2006-7. Kapitlet belyser den særlige 'Ungdomshus-identitet' på grundlag af interviews med 16 personer med forskellig alder og tilknytning til huset samt deltagelse i demonstrationer og støttefester til fordel for et nyt ungdomshus i foråret 2007.
Kapitlet omhandler nærmer bestemt, hvordan de unge selv beskriver deres fællesskab - som meget inkluderende og præget af mangfoldighed, tolerance og åbenhed - med en kritisk vinkel på, hvorvidt Ungdomshusfællesskabet nu også er så mangfoldigt, som parolerne hævder. Derudover belyser teksten også den enkeltes vej fra perifer sympatisør til engageret aktivist, og hvordan de unges identitet tager form gennem internt samvær og forholdet til ydre 'fjender' især politiet. Endelig viser kapitlet, hvordan de unge bruger forskellige symbolske virkemidler som tøj men især sproget og 'fortælling'. 

Nikolaj Villumsen: Den hårde kerne kan ikke anholdes. Ungdomshusbevægelsen som flydende netværk

Ifølge medier og politi har Ungdomshusbevægelsen en hård kerne, der lægger planerne. Spørger man Ungdomshusbevægelsen selv, er der ingen ledere. Det er kommunikationen mellem de forskellige dele af bevgelsen, der udgør, hvad man kan betegne som en hråd kerne. Kommunikationen går via personlige kontakter mellem 69ere. Det er ikke de nære kontakter, men de løse kontakter, der er mest brugbare for at udbrede et budskab til hele bevægelsen. Derfor er det afgørende at have gode kontakter bredt i Ungdomshusbevægelsen for at blive lyttet til, og for at have gode kontakter er det nødvendigt at overholde bevægelsens tabu omkring kritik af andres handlinger.

Dansk Folkemindesamlings forskningsprogram om Ungdomskultur og mangfoldighed

Begivenhederne omkring Jagtvej 69 i 2007 motiverede Dansk Folkemindesamling til et forskningsprogram om Ungdomskultur og mangfoldighed.  De kraftige sammenstød mellem ordensmagten og de unge blev dokumenteret i alle medier. Reportagerne var imidlertid kendetegnede ved, at seerne og læserne stort set ikke blev konfronteret med de forskellige unges egne opfattelser, men især med billeder af bål og megen dramatik. Derfor besluttede Dansk Folkemindesamling at undersøge, hvilke betydninger de forskellige udtryk i de unges voldsomme kommunikation dækkede over. Programmet var et forsøg på at bruge analyse af aktuelle, fortættede begivenheder i samfundet til at få indblik i forhold, som ikke altid kommer til udtryk i den formelle hverdag.