Forskningsprojekter

Læs om de forskningsprojekter, vi arbejder med på Folkemindesamlingen lige nu: 

Musik og konservativ kulturkamp: Christian Olsen som udgiver af dansemelodier fra Nordvestsjælland.

(v. Jens Henrik Koudal)

Projektet vil skildre, hvordan musikeren og skribenten Christian Olsen (1881-1968) blev pioner i Danmark som udgiver af traditionelle dansemelodier, og hvordan han brugte publikationen Gamle Danse fra Nordvestsjælland (1923-28) som led i en konservativ kulturkamp. Projektet tager udgangspunkt i Olsens store samling af gammel dansemusik i Dansk Folkemindesamling samt hans og forældrenes efterladte dagbøger og andre papirer.
 Gamle Danse fra Nordvestsjælland var den første publikation i Danmark, der til brug for et bredere publikum præsenterede et stort antal traditionelle dansemelodier fra en egn. Christian Olsen ønskede med sin udgave at skabe en ny, levende gårdmandskultur. Han ville ikke blot bevare, men også genindføre de gamle dansearter - transformeret til en gårdmandskultur, hvis formål var at fortrænge de nye anglo-saksiske danse (ragtime og jazz) i det danske folk. Samtidens brede, positive reception af udgaven afspejler diskussioner om kulturkamp, melodiernes klaverakkompagnement og deres egnspræg.

Jeg ved ikke hvorfor - men det virker'

(v. Kirstine Munk)

Sygdomsopfattelse og sundhedspraksis blandt kloge folk og deres klienter i nutiden.
Projektet undersøger befolkningens brug af kloge mænd og koner samt de kloge folks sundhedsmæssige praksis og rådgivning. I projektet inddrages det eksisterende historiske materiale, men undersøgelsens fokus er på nutidens brug af kloge folk - herunder hvorledes denne brug har ændret sig. Det primære kildemateriale indsamles derfor gennem feltarbejde i hele Danmark.

Moderne hekse i Danmark

(v. Anne Mia Steno Hansen)

Magi og hekseri er blevet sidestillet med det irrationelle og stillet i kontrast til det moderne samfunds teknologiske udvikling og krav om rationalitet. Men menneskers kulturelle og mentale tilstand har ikke som mange samfundsteoretikere har forudset det udviklet sig i stadier fra magi til religion til videnskab. Som blandt andre Richard Jenkins har påpeget bliver den moderne og industrialiserede verden i stedet i stigende grad fortryllet. En af de store forskelle på historiske hekse og moderne hekse er, at mens der er bred enighed om at fortidens hekse blev tillagt intentioner og udnævnt til hekse af andre, så udnævner hekse i dag sig selv som hekse. At være heks i dag er altså ikke et prædikat en passiv syndebuk tillægges, men et aktivt valg og en identitet. Moderne hekse i Danmark, som anslås til at udgøre ca. 500 mennesker, er tilsyneladende en støt voksende gruppe.  Heksecirkler og solitært praktiserende hekse præger i dag internetfora, youtube og foredragssale landet over, og der afholdes nationale lejre og workshops for hekse.  Det er derfor et fænomen, der fortjener at blive taget alvorligt og videnskabeligt afdækket, og der ønskes med dette projekt at sætte fokus på hvad det vil sige at være moderne heks i Danmark anno 2011.

Feltarbejde i eget samfund: Introduktion til praksis

(v. Palle Ove Christiansen og Marianne Holm Pedersen)

Projektets mål er at skrive en lille, billig grundbog for mennesker, der første gang skal i gang med selv at indsamle materiale "i marken". Det gælder både kolleger på ABM-institutionerne, universitetsstuderende og studenter på mange social- og sundhedsuddannelser. Medarbejdere engageret i indsamlingsprojekter på lokalarkiver vil også kunne anvende publikationen. Udgangspunkt skal være bredt humanistisk, og vi tilstræber at anvende så lidt fagjargon som muligt.
Publikationen er tænkt som en nem håndbog i praktisk feltorientering og snusfornuftige håndgreb, men byggende på de bedst mulige fagvidenskabelige erfaring. Kun hvor det er absolut nødvendigt, vil enkelte begreber blive diskuteret. En sådan elementær indføring i feltarbejde i eget samfund findes i øjeblikket ikke på dansk.
En halv snes små kapitler vil omhandle: Etnocentrisme, "feltens" fysiske rum, hvordan man begynder arbejdet, interviews, observation og deltagelse, feltarbejde i henholdsvis landdistrikter og i storbyer, arbejde blandt etniske og andre grupperinger, samt narrativitet.

Kulturopfattelser i tidlig dansk feltforskning
(v. Palle Ove Christiansen)

Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var blandt andet kendetegnet ved en indenlandsk udforskning af kulturtraditioner blandt såkaldt almindelige mennesker. Hensigten var toleddet: På baggrund af romantikkens brede - og ikke elitære - kulturbegreb var flere forskere blevet optaget af at studere landlige befolkningsgrupper i deres egen ret, og samtidig var staten efter 1864 interesseret i at få samlet stof til en national etnografi, som kunne vise det danske folks egenart.
En egentlig kulturforskning eksisterede ikke, og det er karakteristisk, at flere fagområder arbejdede med stort set de samme former for studier: Det gjaldt forskere fra nordisk filologi og dialektologi, folklorister og folkelivsforskere samt kulturinteresserede historikere. I dette sammensatte studiefelt udgør det meget omfattende Evald Tang Kristensen (1843-1929) arkiv en sjælden mulighed for at undersøge, hvilke prioriteringer der blev foretaget i det praktiske arbejde, hvordan kulturopfattelsen langsomt skiftede indhold, hvad overgangen fra indsamling til egentligt feltarbejde betød, og hvilke positioner der eksisterede med hensyn til stoffets nationale eller kulturopdragende betydning.
På grund af stoffets karakter og folkloristen Tang Kristensens centrale position i miljøet vil den endelige fremstilling blive opbygget omkring hans livsforløb. Projektet munder ud i en videnshistorisk analyse, som vil kunne indgå i den almene Tang Kristensen-forskning, ved at kaste lys over hidtidige uklarheder i hans personlige liv og faglige aktiviteter.

Religion i familien

(v. Marianne Holm Pedersen)

Projektet undersøger, hvordan primært muslimske forældre i en dansk provinsby videregiver religiøs tro og praksis til deres børn. Det beskæftiger sig med, hvilken betydning forældre og børn tillægger det at være muslim i Danmark, og det udforsker på hvilke måder familiemedlemmerne oplever religion som en vigtig faktor i deres møde med den danske folkeskole. Projektet er en del af det større forskningssamarbejde "Islam, muslimer og den danske folkeskole", koordineret af Århus Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (se http://teo.au.dk/schoolislam/).

Iscenesættelse af fortiden - om folkemindesamleren og forfatteren Helene Stranges liv og forfatterskab

(v. Lene Andersen)

"Tro hun vogted Fortids Arv" står der på mindestenen over folkemindesamleren og forfatteren Helene Strange (1874-1943). Helene Strange formidlede viden om fortiden via romaner, teaterstykker, foredrag, faglige artikler til aviser og lokalhistoriske årbøger mm. Hun var gårdmandsdatter og havde ingen formel uddannelse, men alligevel blev hun en af de få kvinder i tiden, der kunne leve af at skrive og holde foredrag.
Forskningsprojektet vil undersøge fortidens betydning i Helene Stranges liv og forfatterskab. Ofte er en længsel efter fortiden knyttet til et ønske om at ændre elementer i samtiden, og Helene Strange vogtede ikke blot fortiden, men hun forsøgte at videreføre en særlig version af den ideale rurale fortid. Hun holdt ofte sine foredrag på falstersk dialekt og iført nordfalstersk nationaldragt. Hun indrettede også sit hjem som en slags museum, så besøgende kunne komme og se, hvordan man levede på landet i gamle dage. Hendes foredrag og bøger var populære i tiden, og endnu i dag bliver hendes slægtsromaner udlånt fra folkebibliotekerne, og de bliver løbende genoptrykt - ligesom de er udkommet på lydbog og magnaprint.