Forskningsprojekter
Rul ned på siden for at læse projektbeskrivelserne - eller klik dig frem via oversigten her:
Midt i en poptid - en undersøgelse af almindelige danskeres forhold til popmusikken i første halvdel af 1960'erne
(v. Henrik Smith Sivertsen)
Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan et udvalg almindelige danskere forholdt sig til populærmusikken i første halvdel af 1960'erne. I denne periode skete der nogle afgørende ændringer i det kulturelle felt, som har været definerende for den senere udvikling. På det musikalske område var perioden kendetegnet ved en stigende indflydelse fra angloamerikansk side og en begyndende destabilisering af tidligere værdihierarkier. I den offentlige diskurs blev udviklingen primært beskrevet fra kulturkritisk hold, hvor man med anvendelse af popbegrebet sammenfattede en negativ kulturel bevægelse. Projektet baseres på to hidtil ubehandlede kildegrupper, som udgør et unikt udgangspunkt for at belyse perioden ud fra et nyt perspektiv: En demografisk repræsentativ spørgeskemaundersøgelse af danskernes holdninger til datidens populærmusik og 2000 indsendte breve til et ungdomsmagasins brevkasse. Ud fra dette materiale er det muligt at undersøge, hvordan almindelige danskere forstod og begrebsliggjorde de forandringer, som fandt sted, og herudfra nuancere opfattelsen af en periode, som traditionelt beskrives som stærkt polariseret mellem det nye og det gamle, de unge og de ældre, det danske og det engelske.
Indre Missions Ungdom. En analyse af unges deltagelse i et fællesskab baseret på tro
(v. Tine Wilchen Christensen)
Med udgangspunkt i unge fra Indre Mission er det projektets mål at undersøge de forståelser og fortolkninger, der - bevidst som ubevidst - ligger til grund for de unges fællesskab i Indre Mission.
Projektet vil med udgangspunkt i det praktiserende fællesskab undersøge, hvorledes fællesskabet opleves af de unge, hvad fællesskabet indebærer, hvilken form det har, og hvorledes de unge konstruerer deres identitet som kristne i det kollektive samvær og andre former for social omgang, for derigennem at demonstrer deres tilhørsforhold til fællesskabet. Projektet ønsker derved også at anskueliggøre kriterierne for deltagelse i fællesskabet, og om der er bestemte måder, hvorpå de unge kan demonstrere deres religiøsitet.
Personlige visebøger
(v. Jens Henrik Koudal)
Som et led i Folkemindesamlingens resultatkontrakt med Kulturministeriet vil indholdet i tre håndskrevne visebøger fra 1800-tallet, der er hentet fra folk med forskellig social baggrund, blive præsenteret på nettet.
Mennesker i højere stand har siden renæssancen anlagt sig håndskrevne visebøger til personlig brug, og i 1800-tallet finder man også fænomenet blandt jævne folk. Visebogen repræsenterer et personligt udvalg af sangtekster. Den er derfor en kilde til sangkultur, men den er samtidig et individuelt præget skriftligt udtryk, der kan sammenlignes med dagbøger og blandede optegnelsesbøger.
Samtlige visetekster i de tre bøger vil blive tilgængeliggjort. I præsentationen vil der blandt andet være korte portrætter af ejerne, således at netbrugeren har mulighed for at gøre sig betragtninger over den eventuelle sammenhæng mellem ejer, repertoire og socialt miljø. Hvor det er muligt, vil der blive henvist til visernes melodier.
Nutidige fortællere
(v. Lene Andersen)
Det er projektets formål at undersøge nutidige fortælleres brug og opfattelse af traditionelle fortællinger som eventyr, myter og sagn. Dette stof blev indsamlet i 1800-tallet, hvor folkemindesamlere drog ud og nedskrev landbefolkningens fortællinger for derefter at udgive dem i trykte eventyr- og sagnudgaver. Den traditionelle fortællemåde var på dette tidspunkt ved at forsvinde, og i midten af 1900-tallet var det stort set ikke muligt at indsamle sagn og eventyr i levende tradition. På det seneste er der dukket en fornyet interesse for fortælling frem. Det ses blandt andet i de fortællefestivaller og fortælleskoler, der arrangeres rundt omkring i landet. For nogle mennesker er fortællekunsten en fritidsbeskæftigelse, mens andre er professionelle fortællere og lever af at holde fortælleaftener for publikum. Projektet vil afsøge forestillingerne om traditionel fortællings relevans i nutiden på baggrund af interviews med fortællere samt gennem deltagerobservation på fortællekursus, og observation af fortælling på fortælleaftener og -festivaler.
Musik og nationalfølelse: Danskhed i musikken
(v. Jens Henrik Koudal)
I de sidste 200 år har kulturdebattører - og mange andre - hørt og diskuteret sammenhængen mellem musik og nationalitet. Projektets formål er dels at beskrive, hvordan musik er blevet tilskrevet en særlig "dansk" eller "nordisk" tone, dels at forklare hvorfor. Udredningen skal lede frem til en diskussion af anvendelsen af disse begreber med udblik til forholdene i andre europæiske lande. Mit kildemateriale er især musikken selv, debatter om musik, komponisters breve og andre udsagn, musikleksika og andre musikhåndbøger. Projektet udmønter sig i en række artikler.
På jagt efter fortiden: Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen på den jyske hede 1873
(v. Palle Ove Christiansen & Else-Marie Kofod)
Projektet rekonstruerer en forskningsmæssig fodtur, som Europas største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen (1843-1929), foretog i vinteren 1873. Arbejdet vil munde ud i en bog, hvor læseren side for side kan følge Tang Kristensen over heden. Indledningsvis bliver der redegjort for, hvorfor indsamlingen af viser og eventyr blev anset som vigtig, både som humanistisk forskning og rent nationalt. Læseren vil undervejs stifte bekendtskab med vejret, overnatningsforholdene og hans våde støvler. På rejsen stoppes op ved 11 fortællere, som Dansk Folkemindesamling også ejer originalfotografier af. Der præsenteres prøver på det indsamlede stof fra de 11, og der bringes uddrag af de breve, Kristensen undervejs skrev til sin kone og til professor Svend Grundtvig i København. Turen og lokaliteterne vil blive kompletteret med så samtidige billeder og fotos som muligt. Præsentationen skal være umiddelbart spændende og have noget af det opdagelsesmæssige element over sig, som oprindeligt lå i indsamlingsrejserne, men samtidig være fagligt præcis.
Vekselvirkningen imellem skriftlig og mundtlig tradition
(v. Else Marie Kofod)
Vi kender ikke så meget til landbobefolkningens læsevaner i 1800-tallet, men vi ved, at almanakkerne har været meget udbredte, og at der blandt andet har været trykt eventyr heri. Ligeledes har skillingstryk og forskellige trykte eventyrsamlinger tjent som forlæg for flere af de eventyr, der er blevet fortalt til indsamlerne i 1800-tallet. Det er projektets mål at afdække, i hvor høj grad den mundtlige tradition står i gæld til trykte kilder. Herunder vil det blive diskuteret, hvorvidt fortælletradition i lighed med andre former for traditioner kan siges at være mere "ægte", hvis de er mundtligt overleveret, end hvis man har læst sig til dem.
"Rigtige" og "forkerte" vindmøller: Visuel kulturarv og immigrantjalousi blandt dansk-amerikanere.
(v. Hanne Pico Larsen)
I dette studie undersøger og udvikler jeg konceptet immigrantjalousi, som det observeres blandt andet i USA. Studiets fokus er de to danske immigrantsamfund: Solvang i Californien, og Elk Horn / Kimbelton i Iowa. Kulturarv kan fremprovokere rivalisering på forskellige planer. Immigrantjalousi refererer til den konflikt eller rivalisering, som er karakteristisk for spørgsmål omkring kulturarv. Konflikten om immigrantjalousi kan f.eks. bunde i spørgsmål om visualitet, og hvorvidt kulturarv skal være synligt for at være "rigtig." I dette studie fokuserer jeg på vigtigheden af synliggjort kultur, og jeg undersøger spørgsmålet om, hvorvidt det danske "look" er nødvendigt for at blive betragtet som dansk i disse to samfund? Som omdrejningspunkt for undersøgelsen, har jeg valgt det dansk-amerikanske arkitektoniske ikon: vindmøllen.
Forberedelse af CD-udgivelse af fonografoptagelser med traditionel sang og musik i Danmark
(v. Svend Nielsen)
Dansk Folkemindesamlings arkiv indeholder i dag 324 valser med optagelser af traditionsmateriale fra perioden 1907 - 1949. De fleste af indspilningerne er foretaget af Dansk Folkemindesamling selv, men 80 er gjort at den australske komponist Percy Grainger i samarbejde med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen.
I første omfang forestår et arbejde med at afklare, hvor man i dag finder det bedste tekniske udstyr til at overføre optagelserne fra valserne til det digitale medium. Når dette er afklaret, skal hele materialet overføres digitalt.
Derefter skal der udvælges et antal optagelser svarende til, hvad der kan indeholdes på to eller tre CD'er, og disse optagelser skal filtreres på en sådan måde, at man fjerner mest muligt støj, samtidig med at man bevarer sangernes personlige stemmekarakter.
|
