Forord
Er der forskel på dem, der bor i Vestjylland og på Fyn, i Sønderjylland og i København eller på Lolland Falster og i Nordjylland?
Findes der grænser rundt omkring i lokalmiljøerne, der ikke følger den administrative inddeling? Hvor hører man til?
Bliver man ved at føle sig som jyde, bornholmer eller fynbo, selvom man har boet i København det meste af sit liv?
Hvor har man hjemme? Eller sagt på en anden måde, findes der en særlig lokal eller regional identitet,
og hvordan manifesterer den sig? Og ikke mindst, hvordan kommer forskellene til udtryk?
Det vil Dansk Folkemindesamling og en række lokale arkiver og museer i fællesskab prøve at finde ud af.
Derfor har vi brug for din hjælp til at besvare flest mulige af de spørgsmål, du finder her.
Sådan udfylder du spørgeskemaet.
I oversigten vises 25 spørgsmål, som kan besvares i den rækkefølge, som passer dig.
Efter hver besvarelse sendes du tilbage til oversigten, hvor en markering vil vise dig, hvilke spørgsmål du har svaret på.
Din hjælp er mest værdifuld, hvis du kan svare på alle eller hovedparten af spørgsmålene.
Vigtigt.
Det er vigtigt, at du altid klikker ”Gem og returnér til oversigt”, når du besvarer et spørgsmål,
også selvom du ikke kan besvare spørgsmålet.
Sådan afsluttes spørgeskemaet.
Når du har udfyldt alle de spørgsmål, du kan svare på skal du klikke på ”Afslut spørgeskema” i oversigten,
hvorefter du vil blive bedt om at indtaste personlige oplysninger.
Hvis du opgiver navn og adresse vil dine oplysninger i overensstemmelse med arkivlovens regler
blive anonymiseret i forhold til offentligheden. Spørgeskemaet afsluttes, når du klikker på knappen ”Gem personlige oplysninger”
|
|
|
|
|
|